Billedgallerier / Drømmefangere m.m.

Drømmefangere, medicinhjul og naturkunst

Her viser jeg forskellige former for kunst skabt fortrinsvis af naturmaterialer. Det er drømmefangere, medicinhjul, skulpturelle drømmefangere og naturkunst i naturen: Land Art.
 
Drømmefangeren
Der findes flere indianske fortællinger om drømmefangeren og dens magi og dermed flere anvendelsesmuligheder.
Man kan hænge en drømmefanger op ved barnets seng, så fanges de onde drømme i spindet og de gode finder vej ind gennen hullet i midten, hvor de glider ned ad fjerene og ind til det sovende barn. Med dagslyset opløses de onde drømme, der blev fanget i spindet.
En anden måde, at bruge drømmefangeren er, at spindet sørger for, at vores drømme og visioner er i vores nærhed. Hullet i midten er der, hvor vi kan give slip og lade det forsvinde, som ikke længere nærer os.
 
De viste drømmefangere er forsynet med kraftting som fjer, hulsten, perler og evt. genstande med personlig betydning for ejeren. Drømmefangerne giver god energi.
 
Medicinhjulet
Medicinhjulet er en del af den indianske visdom. I sin grundform er det et ligesidet kors i en cirkel, et symbol som kendes i mange kulturer.
Cirklen symboliserer enheden og al tings evige kredsløb. 4-delingen er det jordiske med de 4 verdenshjørner, de 4 elementer, de 4 hudfarver m.v. Dette er blot nogle ganske få aspekter af medicinhjulet.
Man kan rejse i hjulet og lære mere om skiftende sider af ens egen natur, mærke forbundetheden med sten, planter, dyr, mennesker og ånd. Lære om sammenhæng, vekselvirkning, balance og skønhed.
 
Læs mere om medicinhjulet her.
 
Læs om den aktuelle måneperiode i medicinhjulets årskredsløb under Aktuelt 2014. (Rød skrift.)
 
Sansehaven
I Sansehaven lod jeg en række træer give udtryk for forskellige kvaliteter: Mod syd krystaltræet med dets lys, mod nord stentræet med dets tyngde. I hjertet af haven var en labyrint lagt med mursten.
Et stykke Land Art, som nu er gået tilbage til naturen.
 
Lotte Rosenkilde. Kunst på 1000 måder og på 1000 steder.