Aktuelt / 2017

2017

21.7.17
 
 
30.6.17
Ny fotoserie i billedgalleriet "Samskabende kunstprojekter": Sommersolhvervsfejring i naturforbundet og skabende fællesskab.
 
 
21.6.17
Fortælling ved Sommersolhverv.

Årshjulet drejer. Vi skuer tilbage og ser:
Det har bevæget os, fra forårsjævndøgnets balancepunkt mellem mørke og lys - mellem nat og dag. Hvor livet og alt det nye, grønne, spirede frem efter vinterens kulde. Det var tiden, hvor vi atter vendte os udad i verden.

Årshjulet drejer. Vi står her og ser:
I dag er det sommersolhverv. Lyset er på sit højeste. Solen og varmen har kraft. Det er årets længste dag.
Naturen har foldet sig ud i overflod og mangfoldighed. Frøene, der blev sået og forårets spirende planter er nu frodige og kraftfulde vækster og dyrene har fået unger.
Vi er åbne og udadvendte i lyset. Vi er aktive i verden. Energien er let og det er tiden, hvor vi kan lege og nyde.

Årshjulet drejer. Vi skuer fremad og ser:
Efter sommersolhverv og frem mod efterårsjævndøgn vender lyset og kraften gradvis indad – dagene bliver atter kortere og den kraft, som før var udadvendt i blomstring bliver nu til frø og frugt. Det er høstens tid.
 
Tekst: Lotte Rosenkilde
 
 
8.6.17
6 nye drømmefangere. Se fotos og beskrivelse af dem i billedgalleriet "Drømmefangere".
 
 
29.5.17
 
 
27.4.17
Nye malerier i Maribo:
I udstillingsvinduet vises 4 malerier: "Guldmandala", "Labyrint", "Lille guldkvadrat" og "Romersk labyrint" og et udvalg af drømmefangere, samt en upcycling art mobile med titlen "Skib". Gulvet er dekoreret med mønster af pinde og kogler.
 
Se fotos af malerier og drømmefangere i billedgallerierne her på siden eller kig forbi i passagen mellem Østergade 2 og 4 i Maribo centrum.
 
 
24.4.17
Nyt flisearbejde med genbrugsfliser, mursten og natursten. Se fotos i billedgalleriet "Mosaikker".
 
 
16.4.17
 
 
20.3.17
Fortælling ved Forårsjævndøgnsfejring.

Årshjulet drejer. Vi skuer tilbage og ser:
Det har bevæget os, fra vintersolhvervets mørke tid – fra kulden og de nøgne træer – hvor livet var gået under jorden og naturen på overfladen lå stille hen. Det har været tiden for hvile og refleksion.

Forår
Når safterne stiger i grene og kroppe
Når knopperne bliver tykke
Når solen lyser og tegner bygninger, træer og planter klart og skarpt
Pludselig vælter regnen ned, kold, på vej til slud, og så hagl
I timen efter er himlen høj og lys og blå
Solsortene synger deres forårssang og bogfinke og musvit finder plads i træet og markerer revir.

Årshjulet drejer. Vi står her og ser:
I dag er det forårsjævndøgn. Vi står i balancepunktet mellem mørke og lys. Nat og dag er lige lange.
Vi åbner os for foråret, der kommer os i møde. Det gamle, visne viger for det nye, grønne som spirer frem over alt. Livskræfterne ligger på spring, bringer forårsblomsterne frem, og de første træer og buske står i knop. Dyrene parrer sig.
Inden i vælder livskraften frem og vender os udad mod lyset, ud i verden. Vi står i balancepunktet mellem det indadvendte og det udadvendte. Energien vendes gradvis fra det reflekterende og hvilende til det udvekslende og aktive. Vi rydder op og ud og gøre plads til det nye, som er på vej. Inspirationer kalder os til nye tiltag og projekter. Nu er det tiden, at gøre jorden klar og så de nye frø.

Når den grønne kvinde åbner sin favn for frugtbarheden og sit skød for det nye liv
Når jorden dufter af regn og grøde
Når grene skyder og skifter farve fra mørk brun til grøn
Når løgplanter spidst og grønt borer sig vej gennem jorden og folder sig ud i gult og hvidt og blåt
Duen og tårnfalken finder kviste og grene til rede, og lægger deres æg i kreds.

Årshjulet drejer. Vi skuer fremad og ser:
Solen får mere og mere kraft. Lyset bliver fremherskende. Frem til midsommer bliver dagene længere og længere. Livskraften er tiltagende og i de kommende måneder folder naturen sig ud i en overflod af blomster og lysegrønne blade og dyrene får unger. Nye projekter sættes i værk. Det er frugtbarhedens tid.
 
Tekst: Lotte Rosenkilde og Susanne Lautrop.


28.2.17
 
 
 
21.1.17
Ny mulighed for at se og købe drømmefangere.
 
Endnu 3 nye drømmefangere. De kan ses og købes i Helsehuset, Søndergade 15 i Nakskov.
Fotos og beskrivelse af hver enkelt kan ses i billedgalleriet "Drømmefangere".
 
Du er naturligvis også velkommen til at kontakte mig direkte via "kontakt" her på hjemmesiden (o:
 
 
11.1.2017
3 nye drømmefangere i billedgalleriet (o:
 
 
8.1.2017
Mit magiske år 2017
 
Ud fra temaerne Brakmark og Urkraft de to foregående år er det nu begrebet Magi, som dukker frem.
Ordet og fornemmelsen af det vækker glæde, meningsfylde og forventning i mig. Naturkraften, åndskraften - at se ind igennem og bag om skabelsen - ind i de usynlige planer.
 
Med skrift, collager og billeder vil jeg skabe bogen "Mit magiske år 2017".
Den skal minde mig om magien i mit liv. Være et vidnesbyrd.
Et levende dokument om magien der udfolder sig. Igennem mig. Og omkring mig.
Hvordan magien manifesterer sig. Har og finder sin plads i verden. I helheden. I den store sammenhæng.
I hverdagen. I det nære.
I min kreativitet. I mit ægteskab.
I det sociale. I naturen og årsløbet.
I kærligheden og skabelsen.
TAK.
 
Fortællinger fra "Mit magiske år 2017" kan ses på facebooksiden Urkraft.
 
Opsummering 2015-16:
I 2015 var mit overordnene tema Sabbatår og Brakmark. Sabbatår betyder oprindelig et år, hvor marken ligger brak. Det betød, at kimen til 3 Fejøprojekter, som tidligere var lagt, nu dukkede frem af mulden og blev realiseret: Udsmykning af servicebygningen på Dybvig Havn, 3 store betonæbler mere på Vesterby Havn og bogen "Et billede af æbler" om æblemosaikkerne på Fejø.
I slutningen af året blev Trojaborglabyrinten lagt i Hannenovskoven på Falster.
 
Med fokus på brakmarken mærkede jeg mere og mere den iboende kraft i skabelsen og i 2016 blev temaet Urkraft. Jeg startede facebooksiden Urkraft med fokus på natur, kunst, magi og ritualer.
Det sidste Æblekunstprojekt blev, med gruppen på 7 store æbler på Vesterby Havn, afsluttet og jeg vendte blikket mod nye kunstneriske udtryk. I første omgang en tekstilkunstudsmykning til Fejø Børne- og Kulturhus.
Til Lolland-Falster Kunstfestival'en WELL COME etablerede vi i Fejøgruppen, for en eftermiddag, et minisamfund rundt om det store piletræ på Dybvig Havn med fælles skabelse af lanterner, ønskebånd o.a. ud fra fortællinger om vores forbundethed med elementerne, os selv, hinanden og verden.
Lotte Rosenkilde. Kunst på 1000 måder og på 1000 steder.